- Hochheimer Hölle Riesling Auslese Goldkapsel
- Kirchenstück Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Herrnberg Riesling Trocken Qualitätswein
- Künstler Hochheim Hölle Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Riesling Spätlese
- Künstler Hochheimer Hölle Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Hochheimer Reichestal Riesling Kabinett
- Rheingau Riesling Halbtrocken Qba
Künstler Hochheimer Reichestal Riesling Kabinett
Vinbeskrivelse: Riesling er den klassiske, tyske drue. Verden over er den anerkendt som kongen af hvidvinsdruer, fordi storslåede vine kan laves af druen på alle modenhedsstadier. Evnen til at bevare syren gennem hele modningsfasen gør Riesling-druen ekstremt velegnet til naturligt søde vine som f.eks. Auslese og Beerenauslese. Samtidig er den skøn som frisk, lys og smagsintens tør Kabinett eller fyldig Spätlese og Auslese med vedvarende finish. Riesling er en stor individualist, der tydeligt genspejler sit terroir. Vine fra tung jord er fyldige og vægtige med vedvarende finish, mens lette jorde giver en flot og fascinerende elegance i vinene.
Druesammensætning: Fremstillet på 100% Rieslingdruer
Dyrkningfakta: fra Reichestal-marken, der ligger ved Mainz-flodens udmunding i Rhinen. Navnet ”Den rige dal” henviser til den frugtbare jord bestående af en blanding af muldholdig, sandblandet lerjord og mere tung lerjord med ekstremt høj vandholdighed. Main-flodens udmunding i Rhinen nærved sikrer et mikroklima, der er særligt varmt og stabilt for området helt gennem oktober.
Vinifikation: Kabinett er den laveste kategori af QmP-vine (Qualitätswein mit Prädikat), men det betyder absolut ikke, at det er lav kvalitet - faktisk kan Kabinettvine være både delikate, flotte og længelevende. Oprindeligt var Kabinett en betegnelse, der blev brugt om den vin, der blev gemt til særlige lejligheder, og typen stammer fra Schloss Vollrads og Kloster Eberbach i Rheingau, idet man allerede i 1700-tallet brugte betegnelsen hér.
Der må ikke tilsættes sukker til mosten (chaptaliseres) i QmP-vine, det skal være druernes eget sukkerindhold, der omdannes til alkohol. Lovkravet er 9% potentielt alkoholindhold, så i en vin med f.eks. 8,5% alkohol vil der også være lidt potentiel alkoholprocent tilbage i form af restsukker.
Servering: Vinen serveres bedst ved 10 - 12 grader, og er en flot, flot vin til et glas ”i utide”, idet den har en velafpasset restsødme. Det gør den dog også velegnet som ledsager til lette desserter eller som velkomstglas.
Normalt alkoholindhold 8,5%.
Lagring: Vinen er klar til at blive drukket, når den sælges, men den holder fint 10 - 12 år under de rette betingelser.
Dekantering: Vinen behøver ingen dekantering.
Vine 