- Hochheimer Hölle Riesling Auslese Goldkapsel
- Kirchenstück Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Herrnberg Riesling Trocken Qualitätswein
- Künstler Hochheim Hölle Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Riesling Spätlese
- Künstler Hochheimer Hölle Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Hochheimer Reichestal Riesling Kabinett
- Rheingau Riesling Halbtrocken Qba
Künstler Hochheim Kirchenstück Erstes Gewächs
Vinbeskrivelse: Riesling er den klassiske, tyske drue. Verden over er den anerkendt som kongen af hvidvinsdruer, fordi storslåede vine kan laves af druen på alle modenhedsstadier. Evnen til at bevare syren gennem hele modningsfasen gør Riesling-druen ekstremt velegnet til naturligt søde vine som f.eks. Auslese og Beerenauslese. Samtidig er den skøn som frisk, lys og smagsintens tør Kabinett eller fyldig Spätlese og Auslese med vedvarende finish. Riesling er en stor individualist, der tydeligt genspejler sit terroir. Vine fra tung jord er fyldige og vægtige med vedvarende finish, mens lette jorde giver en flot og fascinerende elegance i vinene.
Druesammensætning: Fremstillet på 100% Rieslingdruer
Dyrkningsfakta: fra Kirchenstückmarken. Denne mark er rigere på muldjord end ler. Vinene har fylde og en vedvarende finish, men er stadig karakteriserede med en blid nuance, finesse og stor delikatesse. Vinene udvikles hurtigere end Künstlers andre vine, men er stadig fint i stand til at klare adskillige års lagring. Disse graciøse vine er kendt som Künstlers ”Hochheimer-Lafite”.
Vinifikation: Erstes Gewächs-klassifikationen er ikke let at opnå: 100% Riesling-druer - mindst 83 Oechslegrader ved høst - den færdige vin må indholde op til 13 gram restsukker pr. liter (fremstår stadig smagsmæssigt tør) - høstudbyttet skal holdes nede på 50 hl/ha - der skal håndhøstes - vinen må først tappes på flaske efter 1. maj året efter høsten, og må ikke sælges før efter 1. september året efter høst - vinene skal ved blindsmagninger godkendes af en 7-mands kommission, hvor de skal findes klart bedre end andre vine i sammenlignelig klassifikation fra området.
Der må ikke tilsættes sukker til mosten (chaptaliseres) i QmP-vine, og dermed heller ikke i denne vin, det skal være druernes eget sukkerindhold, der omdannes til alkohol.
Servering: Vinen serveres bedst ved ca. 12 grader, og er et førsteklasses glas fyldig hvidvin, der udover at være en flot velkomsthilsen også er en imponerende madvin til de fyldigste retter med fisk, risotto og lyst kød.
Normalt alkoholindhold 13%.
Lagring: Vinen er klar til at blive drukket, når den sælges, men bliver bedre de første 2 - 4 år, og holder fint 15 - 20 år under de rette betingelser.
Dekantering: Vinen behøver ingen dekantering.
Vine 